tirsdag den 22. januar 2013

Hjemmelavet Gine

Jeg har fået ny hjemmeside gå til linket her for at se hvordan du laver en gine

onsdag den 16. januar 2013

Designers Nest

I disse dage sidder jeg og laver noget for to ny udklækket designer Trine og Terese. De er blevet udvalgt til at deltage i konkurrencen - designers nest, som skal afholdes under modeugen i starten af februar. Det har været dejligt at komme i gang efter en lang barsel. Jeg kan ikke vise det endnu, men lover at lægge de fine billeder op, så snart konkurrencen er afholdt. Så nu vil jeg bare krydse finger for at en af dem vinder.

mandag den 19. november 2012

Kæreste kasser

For 6 måneder siden fik vi vores dejlige datter Molly. Men med et lille barn så er der jo helt automatisk kommet mindre tid til at være kærester. Jeg tror ikke det bliver nemmere nå jeg skal tilbage til "virkeligheden" til januar, så derfor har jeg lavet denne kæreste kalender. Så var der også lige en undskyldning for at, konstruere noget, godt nok simpelt, men lidt har også ret:)
Vi skal Begge arrangere 6 måneder, og det skal være noget hvor man gør sig umage, så nu skal der tænkes. Hvis nogen af jer har lyst til at lave en sådan kalender selv, så er kasserne her til at printe.
Jeg bruger fotopapir for så synes jeg de bliver finest.



Print ud! du skal bruge saks, skalpel og lim jeg bruger altid den limtape der er dobbelt klæbende, for så er det meget nemmere

 
 Klip og fold som vist på tegningerne.
 
 
Når alt er klippet og foldet med skarpe kanter, så limes kasserne sammen.
 

 

 
 
 
 
 


Kun januar har fået "fyld" glæder mig til det starter.

fredag den 16. november 2012

Et lille kunstværk til blyanter

Det er lige kommet ind ad døren, og det er FANTASTISK. Det er en konstruktør der hedder Manabu der laver dem. Hvis man kan have en idol inden for mit fag, så er han min. Jeg har været til flere workshops med ham under min uddannelse, og han tænker ikke som andre. Det er bla. efter undervisning med ham at nogle af indlæggene på bloggen er blevet til skelet jakke drapering. Han arbejder meget i læder, og jeg vil have alt han laver. Hans ting er lidt dyre, men alt er håndsyet og i super kvalitet. Desværre er dette lille kunstværk ikke til mig selv, det er en fødselsdagsgave til en god veninde.








I am back

Så er tiden inde til at blogge igen. Pausen har været lang, vores firma er lukket, og der er kommet børn til. Men lysten til at konstruere og arbejde med mine hender er ikke blevet mindre. For fremtiden er det fra mine hænder der kommer indlæg. Måske kan jeg lokke Nanna S og mange af de andre dygtige håndværker jeg kender, til at være gæsteblokker i ny og næ, men det bliver primært mig. Jeg håber i vil følge med frem over.

tirsdag den 7. juni 2011

Origami, firkanter og den lille sorte kjole. del 3

Min kjole er langt om længe færdig. Her er de sidste billeder, og jeg har gjort lidt mere ud af dem end normalt.



Jeg er blevet rigtig tilfreds, den er faktisk blevet bedre end jeg forventet.

torsdag den 2. juni 2011

Origami, firkanter og den lille sorte kjole. del 2


Jeg har nu mit udgangspunkt og har arbejdet videre med det.



Dette var mit udgangspunkt.


Jeg begynder at arbejde rundt om ærmet som er mit udgangspunkt. Jeg skaber en stram krop af strimler skåret på skrå. Når noget er på skrå smyger det sig til kroppen og sidder rigtig flot.
 

Jeg vælger at give den gas med det firkantet, og laver derfor en helt firkantet hofte. Så må vi bare håbe, det kan lade sige gøre, når det skal laves i det rigtige stof.
  


Så synes jeg at min form er på plads, nu skal jeg bare have den af ginen, så jeg kan tegne mine dele over på papir.


Jeg tegner mine dele op mens de sidder på ginen, når jeg så tager dem af. har jeg mine mønsterdele. Herefter skal de rentegnes. jeg målet også at mine dele passer sammen.


Her er min opsyet model, men kun i stout. Nu prøver jeg den på en rigtig krop, og tilretter på den. Jeg har taget lidt af ærmets volumen og så er den for stor i siden.

 Nu vil jeg overføre mine rettelser på mit mønster og så vil jeg gå i gang med at sy den.Jeg glæder mig vildt til at se den i det færdige stof. Men er lidt nervøs for om den bliver helt så firkantet som jeg ønsker. Nu må vi se. forsættelse følger.