torsdag den 31. marts 2011

Konstruktionshold opstart på tirsdag den 5. april

Vi har fået mange forespørgsler på vores konstruktionshold som er alle tirsdage fra kl. 17-20. Her kan du få hjælp med alt inden for konstruktion, så du kan lave dine egne snitmønstre lige som du vil have dem. Der er plads til max 7 pr. gang, og man mælder sig til fra gang til gang. Pris pr. gang er 250 DKK. Et klippekort koster
2000 DKK.

  • Vælger du at betale pr. gang får du et stempelkort, som bliver stemplet vær gang du deltager, og når du har deltaget 10 gange får du den 11 gang gratis.
  • Vælger du at købe et klippekort på 10 klip, kan du selvfølgelig bruge det når du vil, du behøver ikke komme alle tirsdage, men kan deltage når du har tid, lyst og behov.
Husk at tilmeldingen skal ske pr. mail
info@preproduction.dk

Se også vores konstruktionslørdag den 16. april

mandag den 28. marts 2011

Inspiration til kjoler i strækstof Tak for jeres fine kommentarer under Idéer indlæget. Her er lidt inspiration til dig Anja som ønskede at lave kjoler i stræk som ikke lignede nattøj. Jeg fandt denne fantastiske Kenneth Cole kjole da jeg var i New York for en uge siden. Noget af det der gør at den fungerer er at han har lavet vandfald øverst som er klædeligt til de fleste, samt at han har sørget for at drapere hen over maven. Kjolen er lavet i en jersey i uldmix.
Kurser

Vi mangler at besætte de sidste pladser på vores fantastiske nederdelkusus i denne weekend d. 2. og 3. april. Derfor udbyder vi nu de sidste pladser ved først til mølle princippet til 1200 kr. for hele weekenden. Se kursusbeskrivelse under kurser fanen. For interesse kan du skrive til info@preproduction.dk eller ringe på 61700167. Vi glæder os til at høre fra jer.

Seneste tilmelding onsdag d. 30. marts.

søndag den 27. marts 2011

Idéer
Vi modtager gerne ønsker til blogindlæg fra dig. Så hvis der er noget du er interesseret i at vide hvordan bliver lavet, er du velkommen til at skrive det til os.

lørdag den 26. marts 2011

Skjorten, del 2

Nu er jeg blevet færdig med mit mønster, og jeg har klippet skjorten ud.


Denne skjorte er lidt svær at sy, den har to ting som kræver tålmodighed og lidt øvelse. Halsen med stolpelukning og slidsen i manchetten. jeg vil her vise hvordan jeg har syet slidsen i manchetten.
Jeg klipper mit kantebånd ud, og det er selvfølgelig klippet på skrå.
Jeg lægger kantebåndets retside mod stoffets vrangside, i slidsen og syr med 5 mm sømrum. Det er vigtigt at man syr forbi den op klippede slids.

for at jeg kan vende mit kantebånd over på den anden side af slidsen, må jeg klippe med en lille spids saks til 2 mm før nålen.
Det er vigtigt at men ikke klipper helt på til nålen for så ødelægger men slidsen.
Jeg vender kantebåndet over på den anden side af slidsen, og hele tiden er min nål nede i stoffet. Jeg syr nu ned med 5 mm, som på den anden side.

Nu skal der stryges, og jo mere grundig du er med det, jo nemmere er det at sy.
Her kan man se at jeg har foldet det første gang. det skal foldes yderlig en gang.


Kantebåndet skal foldes, så det ligger lige ved den første stikning. Nu skal der laves en stikning som ligger lige inde på kantebåndet. 

Her ses den færdige slids, med manchet.

Billede af halsen med stolpen.



Og så den færdige skjorte.


Jeg er endt med at være rigtig godt tilfreds med min sommerskjorte, og glæder mig til at gå sommeren i møde i den.

tirsdag den 22. marts 2011

Skjorten, del 1


Skjorten er jo en klassiker, og er et af de ældste beklædningsgenstande vi har. Den stammer helt tilbage fra antikken, men dengang var der hverken krave eller manchetter på. Det er på dette tidspunkt mere en slagt undertøj. Det er først i 1700 tallet at skjorten begynder at blive brugt til beklædning, men den bliver ikke knappet foran, som den skjorte vi kender, men pyntet med krøs og blonder. I 1800 tallet ser vi den klassiske skjorteform vi kender i dag, men der er jo sket meget siden. Skjorten er en beklædningsdel der vender tilbage serson efter serson, og ikke mindst i denne serson,  er den i alle mulige farver og former.


her vil jeg giver jer min version af sommerens skjorte.



Jeg har fundet dette fantastiske stof på et lagersalg, det ligner lidt bunden af en pool, og minder mig om sommer og ferie i syden.


arbejdstegning af min sommer skjorten

For at lave min skjorte, tager jeg udgangspunkt i en kjolegrunsform. Jeg vil lige vise jer hvordan man flytter et indsnit
 
 
Når man lukker et indsnit og skal åbne det en andet sted, skal man arbejde ud fra pivot punktet. Fra dette punkt kan man dreje indsnittet rundt i en cirkel (360 grader). Man klipper det eksisterende indsnit op, samt der hvor man vil etablere et indsnit.
Derefter lukker man det gamle indsnit, og det nye indsnit vil åbne sig.

  1. Jeg har valgt at lave min prøve model i en billig for, fordi det er vigtigt at mit prøvemateriale minder om det rigtige stof.
  2. Jeg kan ikke lide kraven, så den vælger jeg at at fjerne.
  3. Mit indsnit synes jeg fungere rigtig godt.
  4. Jeg er faktisk rigtig godt tilfreds.
Jeg vil nu lave mit mønster færdig, og skal så til at sy den, jeg glæder mig til at vise jer den færdige i min skjorte del 2.

søndag den 20. marts 2011

Detaljer, Paspoleret knaphul
I dette indlæg gennemgår jeg trin for trin hvordan du laver et paspoleret knaphul. Dette knaphul er lavet i stout, men de er super fine i især uld.


Knaphullet består af et stykke stof samt to paspler, der er presset på midten. Sørg for at dine paspler i foldet tilstand er præcist dobbelt så brede som den endelige paspel. Dvs. at hvis dine paspler hver især skal være 7 mm brede skal din paspel i foldet tilstand være 14 mm bred. (klippet ialt 28 mm)

Marker på dit stof hvor knaphullet skal placeres og hvor langt det skal være. Dette kan gøres med nåle eller med kridt.

Placer pasplerne op mod hinanden henover markeringen med den åbne del mod hinanden på retsiden af stoffet.

Sy fra den ene nål til den anden i den ønskede længde.

Her ses det fra vrangsiden.



Klip op mellem pasplerne med en spids saks. Sørg for at klippe helt ud til syningerne ellers bliver det svært at vende det pænt.


Her er den ene paspel vendt . Begge paspler skal trækkes om på bagsiden gennem dit klippede hul.


Sørg for at få trukket de små trekanter flot om på vrangsiden. Og pres derefter arbejdet.


Sy den lille trekant fast imod pasplerne.


Sådan kommer det endelige knaphul til at se ud, men vi mangler stadig bagbeklædningen.




Stik knaphullet lige præcist i grøften.

Sådan ser det ud med stikningen.



Bagfra har du en firkantet syningen.


Klip op i bagbeklædningen ca. 1,5 mm fra stikningen.
Nu er dit paspolerede knaphul færdigt og klar til brug.
God fornøjelse!