Jakke del 1, 1. stout
Jeg vil i min jakkeføljeton tage jer igennem de forskellige trin der er i at lave et jakkemønster.
Jakken er tænkt som en forårsjakke i en tynd uld med windstopper foer og med et aftageligt slag som på ydersiden også skal være i uld, men på indersiden har et regntæt materiale.
I denne første del af føljetonen viser jeg jer hvordan min 1. stout ser ud og hvilke tilretninger der er lavet.
Arbejstegning lavet i Illustrator. Det er smart at lave en arbejdstegning inden du går igang med snitudviklingen. Den kan sagtens laves i hånden. Arbejdstegningen hjælper dig med at holde fokus på din oprindelige idé hele vejen igennem forløbet.
Her har jeg gjort mønstret klar til udklipning i stout. Mønstret er lavet i Pad System 4.8., men kan også laves på bord.
Ovenfor ses jakken forfra i 1. opsyning. Nedenfor ses nogle af jakkens tilretninger. Prinsesse snittet skal rykkes længere ud mod skulderen, da jakken ellers kommer til at se for spæd ud. Under brystet knibes der 0,5 cm. Skulderen gøres 0,75 cm kortere.
Ovenfor ses jakken bagfra. Nedenfor med tilretninger. Jeg kniber 1,5 cm vandret i taljen, da den på den måde falder flottere over ryggen. Der skal også lægges en del mere vidde i stylen under taljen, for at den kan drapere sig flot om hoften.
Fra siden er den blevet rigtig fin efter tilretningerne er lavet. Nu skal mønstret ændres og slaget skal draperes, hvilket jeg vil komme ind på i næste afsnit af denne føljeton.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar